Skip til hoved indholdet
    Hjem Støtte til et selvstændigt og aktivt liv

Støtte til et selvstændigt og aktivt liv

Støttecentret og SPIR

Alle mennesker har ret til et meningsfyldt liv, men for nogle kan livet af og til virke uoverkommeligt. Hvis du har særlige fysiske udfordringer, kan du søge støtte hos Området for voksne med udviklingshæmning. Støtten gives ud fra en vurdering af lige netop din situation, og ved at give netop dig den rette støtte på det rette tidspunkt. I nogle tilfælde gives støtten i dit eget hjem og andre gange får du støtte gennem et aktivitets- eller gruppeforløb.

Dine udfordringer kunne eventuelt være, at du:

  • Har svært ved at få struktur på hverdagen.
  • Skal have støtte til økonomi og andre brev fra det offentlige
  • Skal bruge støtte til at etablere sociale relationer
  • Skal have støtte til at læse hverdagens post.

Der er forskellige støttetilbud på området for voksne med udviklingshæmning afhængigt af hvor meget støtte du har brug for.

Støttecentret giver støtte til dig, der har et begrænset støttebehov i hverdagene. (Læs mere om Støttecentret længere nede på siden)

SPIR giver støtte til dig, der har et støttebehov, f.eks også på aftener og i weekender. Du har mulighed for at modtage støtte fra SPIR i alle døgnets 24 timer alle dage hele året rundt, du modtager støtten præcis når du har behov for den.

Vi arbejder med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi samarbejder målrettet med dig om de områder i dit liv, du er motiveret for imod at du kan udvikle et så selvstændigt liv som muligt. Støtten justeres løbende efter hvad der giver mening.

I Støttecentret arbejder både pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere ud fra Lov om social service §§ 85, som du kan læse mere om længere nede på siden.

I SPIR arbejder både pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere ud fra Lov om social service §§ 82 og 85, som du kan læse mere om længere nede på siden.

Hvis du tænker du har brug for støtte, skal du kontakte:
Social- og Arbejdsmarkedscentret
Tlf: 43 59 10 00 eller
e-mail: socialhandicap@htk.dk

 

Ønsker du at vide mere om Støttecentret, kan du kontakte:

Heidi Rømer Ibsen

Områdeleder (Støttecentret, Fristedet, Sønderby Torv, Pile Allé og Stationsvej)

Solsortevej 9, 2630 Taastrup

Tlf: 20 11 77 31 

Mail: heidiib@htk.dk

Ønsker du at vide mere om SPIR kan du kontakte:

Jane Svendsen

Områdeleder (SPIR)

Taastrup Hovedgade 96 1. sal, 2630 Taastrup

Tlf: 43 35 26 57 / 21 77 41 94

Mail: JaneSv@htk.dk

Støtteordning

Støttecentret arbejder ud fra Lov om social service §§ 85  som er støtteordninger, der kan være med til at styrke muligheden hos den enkelte, for at opnå personlig og social mestring i tilværelsen.

I Støttecentret kan der både være pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere, som overordnet arbejder ud fra et Recovery og rehabiliterende perspektiv, hvor der er et højt fokus på faglig kvalitet og engagement i den indsats, der tilbydes borgeren. 

§ 85 - er en visiteret støtte, som tildeles af myndigheds-teamet i Social og Arbejdsmarkedscentret, Høje-Taastrup Kommune. Støtten tildeles efter en forudgående grundig udredning af dine ressourcer og behov. Udredningen foregår i et samarbejde mellem dig og din sagsbehandler. 

Støttecentrets tilbud.

Herunder kan du læse om vores individuelle vejledning samt gruppevejledning.

Alle mennesker har ret til et meningsfuldt liv, og det kan Støttecenteret hjælpe dig med at få, hvis du har en eller flere af følgende udfordringer: sociale, kognitive, psykiske, følelsesmæssige eller ensomhed.

Hvad kan du få støtte til:

Du kan f.eks. få støtte til:

  • at få struktur på hverdagen og i hjemmet
  • økonomi og budgetlægning
  • at komme i gang med at få en hobby, en fritidsaktivitet eller oplevelser med andre mennesker
  • at få hjælp til at læse og forstå din post
  • at ringe eller skrive til private og offentlige myndigheder
  • ledsagelse hvis du f.eks. har et møde på kommunen, i jobcenteret eller hos en læge

Vi samarbejder målrettet med dig om de områder i dit liv du er motiveret for at arbejde med, så du kan udvikle et så selvstændigt liv som muligt.

Hvert år laver din sagsbehandler, i samarbejde med dig og din vejleder, en plan for din videre udvikling og en beskrivelse af dine behov for støtte.

Målgruppe:

Voksne mennesker over 18 år med udviklingshandicap, ADHD, autisme eller senhjerneskade, som bor i Høje-Tåstrup Kommune og som bor i egen bolig eller har et ønske om at flytte i egen bolig.

Tidsrum og rammer for vejledning:

Du kan få støtte i hverdagen mandag-torsdag i tidsrummet kl. 8-20 samt fredag kl. 8-16.

(Der er ikke mulighed for vejledning om natten, i weekender og på helligdage. Hvis du har brug for støtte udover det som Støttecentret kan tilbyde, passer du måske bedre til SPIR - se kontaktoplysninger længere oppe på siden).

Du vil få tildelt en fast socialfaglig vejleder, som du laver ugentlige aftaler med efter dine behov.

Vejledningen kan foregå hjemme hos dig eller i Støttecenteret.

Udover at modtage individuel vejledning, kan du også være med på Støttecentrets gruppevejledning som pt tilbyder madlavningshold, gåhold eller NADA. 

Har du brug for socialt samvær med andre, kan du læse mere under Fristedet

Høje-Taastrup Kommune

Rådhusstræde 1

2630 Taastrup

Solsortevej 9B, 2630 Taastrup

Telefon: 43 35 43 00

E-mail: socialomraadetforvoksne@htk.dk

Angiv ikke personfølsomme oplysninger i mails. Skriv til os med sikker post

Telefon: 43 35 21 90 / 92 43 65 82

Læs mere om STRAX-huset